Murerfirmaet Erik Andersen ApS blev oprettet i 1915, og vi har derfor mere end 100 års erfaring med godt håndværk af højeste kvalitet. Virksomheden er bygget på gamle og stolte håndværkstraditioner, og vi har meget stor erfaring indenfor tagarbejde af forskellig art. Hos Erik Andersen ApS er vi veluddannede og opdaterede på de nyeste metoder og arbejdsformer, hvorfor der altid leveres et godt og holdbart stykke arbejde.
Derfor skal man vælge et tegltag
Et tegltag er ikke nødvendigvis den billigste løsning, der findes. Tegltaget er dog en af de bedste og mest holdbare tagtyper, der findes på markedet. Taget er bundsolidt og kan holde mellem 60-100 år, hvis det lægges ordentligt. Tegltaget kan desuden renoveres og vedligeholdes løbende, hvorfor det ofte holder endnu længere. Hos Erik Andersen ApS er vi meget erfarne på området, og du kan som kunde derfor trygt kontakte os.
To typer af tegltage: Vingetegl og Falstagsten
Der findes to forskellige typer af teglsten, som benyttes til tegltage. Vingetegl er en ældre form for teglsten, som mange forbinder med de klassiske tegltage. På vingetegl går stenens bue og vinge ind under forrige sten, så taget får et naturligt fald. Falstagsten er en nyere type af tegl, som er formet på en anden måde, så stenene kan ligge tættere sammen. Dette giver en glattere og mere strømlinet overflade. Begge typer af teglsten er anbefalelsesværdige og vil uden tvivl løfte din bygnings udtryk uanset, hvad der vælges. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, kan vi til hver en tid kontaktes for professionel rådgivning og vejledning. Det vigtigste for os er, at du får netop det tag, som du ønsker til den bedst mulige kvalitet på markedet.
Renovering af tegltag
Når vi kommer ud for at besigtige et tag, laver vi altid en faglig vurdering af tagets pågældende tilstand. Det gælder både i forbindelse med eventuel udskiftning og lægning af nyt tegltag, eller hvis der blot er tale om en renovering af det eksisterende tag. Noget af det vi kigger efter, er altid, om forarbejdet er gjort godt nok. Det drejer sig om, at undertaget, lægterne, opretninger, spær og selve konstruktionen er blevet udført ordentligt og efter leverandørens forskrifter. Hvis dette ikke overholdes, kan der opstå problemer som manglende ventilation, fugt, utætheder, råd, svamp og Lign.
Pris på tegltag
Prisen på et tag udregnes altid som følge af en individuel vurdering af det enkelte tilfælde. Det kommer an på, om der f.eks. skal lægges helt nyt tag, eller om der er tale om en renovering. Arbejdets størrelse og omfang er også faktorer, der spiller ind.
Kontakt os
Kontor: 48 30 03 81
Murermester & Aut. Kloakmester:
Leif Andersen: 21 72 03 81
Murer: Speciale flisearbejde
Bjørn Jensen: 26 12 21 29
Økonomi & administration:
Vibeke Andersen: 21 72 03 61
Søger du arbejde ?
Send os dit cv på : e-a@erikandersen.dk